+45 5050 4797 | BEMÆRK! Vi anmelder kun, vi sælger ikke noget :) [email protected]

Dessertvin

af | feb 5, 2017

5/5 (10)

Dessertvin kan være mange forskellige typer alkoholiske drikke, afhængig af hvor i verden du nyder din dessert, hvad du nyder, eller hvem du nyder den med.

Dessertvin

I modsætning til vin serveret med et godt måltid mad, er dessertvin meget mere varieret i smag, farve og alkoholprocent, hvilket giver uanede muligheder for producenterne til at lave sjove, skøre, spændende produkter, der skiller sig ud, enten i flaskens form, farve eller smag.

Som regel er dessertvine enten semi eller meget søde, og har en markant højere alkoholprocent end almindelige bordvine, og får en funktion som andre berigede vine som f.eks. sherry.

 

Hvis vi skal se på den karakteristiske smag, er den ofte meget sød, pga. de store mængder sukker der er tilsat druerne enten før eller efter gæring, så dessertvinen kan matches med alle frugter, uanset hvor søde de er, og selv de tungeste buddinger, kan indtages med et enkelt glas til.

Det er med kategoriseringen af dessertvin, som med de fleste vintyper, det er nemmest at skelne mellem dem ved at sætte vinkultur og værdier i bås afhængig af hvilken region, eller hvilket land, dessertvinen kommer fra.

Læs mere om dessertvin

Producering af dessertvin

Der er flere forskellige metoder til at producere dessertvin på, lige fra de gamle romerske metoder, til det enogtyvende århundredes moderne produktion.

I oldtidens Rom, var det normal skik, at tilføje honning til bordvin før gæringsprocessen, som dermed var Italiens første metode til at forøge sødmen og alkoholprocenten til produktion af dessertvin.

Dette gav dog nogle vidt forskellige resultater, og efterhånden som der dannedes et decideret marked for dessertvin fra de forskellige vinmarker, blev sukkerindholdet i dessertvinene forøget ved at bruge en af følgende metoder:

Varmere dyrkningsbetingelser kunne give druerne længere modningsperiode, så druerne der blev anvendt havde naturligt fået mere sødme, såvel som at lade druerne tørre efter de var plukket.

Selvom det er en genial metode at bruge, er den mere omkostningstung, bla. ved at der skal bruges flere arbejdstimer til produktionen.

En mere omkostningsbevidst metode er, at tilsætte alkohol til frugten under gæringen, enten Cognac, Brandy eller anden alkoholisk væske med højt indhold af alkohol.

I England og Europa har dette ledt til at vinene er blevet klassificeret som “fortified wine”, det vi kalder hedvin, mens andre områder er mere afslappede med at lave denne klassificering.

I køligere egne tilføres sukker i løbet af gæringsprocessen, så vinen får en højere alkoholprocent når den er færdig.

Dessertvine pr. region

England

Dessertvin i storbritannien har haft en blakket fortid, temmelig lang, men håbløst umoderne. Det er først de sidste 10 år, at populariteten er steget gevaldigt.

Det kan bl.a. skyldes, at det er et billigt alternativ til at bruge 300,- på en gennemsnitlig flaske vin, når man er ude med vennerne.

Storbritannien er et køligere land, og derfor er dessertvinene generelt sødet ved at tilsætte sukker under gæringsprocessen, eller ved “botrytisation” (lader druerne kontrolleret forældes og tørre), hvilket fører til britiske dessertvine med nogle af de højeste alkoholprocenter i verden, end der normalt sælges for søde vine.

Three Choirs Late Harvest

Three Choirs Late Harvest i Gloucestershire er en perfekt måde at stifte bekendtskab med de Engelske dessertvine, og specielt milde søde vine der dyrkes i de typiske koldere regioner.

Dyrket i Surrey, lige uden for London, er den et fantastisk valg at servere til tunge eller søde desserter, såvel som til fuldmoden eller endda blå skimmeloste.

Frankrig

Franskmændene har en væsentlig større palette af det de kan kalde dessertvin.

Vi kan kategorisere dessertvinene i fem forskellige kategorier, hvor de vigtigste europæiske dessertvin typer er Hedvin, søde røde, kreftige og søde, lettere søde og mousserende, hvor den sidste er den tørreste.

Fransk dessertvin er blevet produceret i århundreder, med Muscat Blanc som de mest populære og ældste af druerne. Dog bliver Sauterne og Barsac betragtet som bedste regionale eksport-dessertvine fra Frankrig.

Med brug af noble rot metoden (botrytisation), bliver disse vine søde, meget kraftige og smagfulde vine, der populært går under betegnelsen det flydende guld!

Franske dessertvin dyrkes i meget varme og tørre områder, og får en antydning af abrikoser, honning og nogle endda som branket flødeskum.

Den eneste ulempe ved disse gode franske vine, er prissætningen af de bedre årgange, hvor en god flaske dessertvin fra de bedste top-regioner snildt kan ryge op på over 500 kroner.

Tyskland

Tyskland bruger, ligesom med deres bordvine, for det meste originale Tyske druer i deres produktion af dessertvin.

For at kompensere for det noget køligere klima, der hæmmer vækst og modning af druerne, har tyskerne fundet på en helt anden måde at skabe den søde og fyldige dessertvin.

Druerne fryses halvvejs gennem gæringen, for at fjerne noget af vandindholdet, og dermed lave en sødere og mere alkoholisk vin.

Dette lille trick giver vinene navnet isvin, hvor metoden dog giver en lavere alkoholprocent per flaske end normalt, men smagen er mildere og helt perfekt til desserter.

For begyndere: Blees-Ferber Riesling Auslese (GKA: mild – sød) 500ml – Mosel: prøv denne vin der er et populært valg, hvor den er sød, men alligevel er mild med noter af vanilje, og passer særdeles godt til lettere cremede desserter og friske bær. En god flaske koster omkring 300 kroner, men kan holde i 40 år!

For feinschmeckern: 2008 Riesling Ice Wine (Edelsüß – Noble sød) 375ml – Rheinhessen. Denne er sødere, og et mere fyldigt valg, hvor der bruges teknikken med at fryse druerne. Dette er et perfekt mix af garvesyre og frugt. Find denne frem efter en rigtigt god middag, for at imponere gæsterne!

Giv dit High Five her:

Vinskribent: Michael Bredahl

Michael BredahlMichael er online entusiast, med udsøgt viden indenfor Online Marketing. En rejsende der jagter de gode vine, sammen med de bedste oplevelser.

Senest på Sicilien, hvor Etna har en ret ekstrem indflydelse på smagen, der bliver meget kraftig, med en bitter eftersmag for de yngste vine, mens det for ældre vine betyder de bliver i en særlig klasse for sig selv.

Følg mig på: Facebook Google+ Twitter Pinterest Michael-Bredahl.dk

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Er du vinskribent?

Vi har mange artikler med for lidt indhold, og vinverdenen er ufatteligt omfattende, så derfor er der selvfølgelig emner vi ikke dækker endnu. Lande og regioner der er ubeskrevet, vine der ikke er smagt. Hvis du har lyst til at skrive og få det udgivet her hos os, får du selvfølgelig også den anerkendelse du bør have for indsatsen. Læs mere om at blive vinskribent, og kontakt os for mere information.

Dessertvin

5/5 (10)

Giv dit High Five her: