Trin 1- Evaluering af vinens udseende

Hvis du har set professionelle vinsmagere, er det første de gør, at kigge på vinen, for at aflæse vinens farve.

Udseendet af vinen taler faktisk om dens oprindelse og kvalitet. For at gøre dette, kan du kontrollere vinens farve mod en hvid baggrund, som en serviet eller en dug.

Vip dit vinglas en smule, og prøv at se dens intensitet og farve.

Hvis det er en rødvin der ikke har været lagret, vil den have en dybere lilla farve. Dem der har været lagret, vil miste deres mørke farve og vil have en lysere rød farve.

Farven fortæller også om den type druer, der er anvendt til fremstilling af vinen. For eksempel har Pinot Noir den lyseste farve.

Hvis du sidder med en hvidvin, vil en dybere farve indikere en længere lagring. De hvidvine der kommer fra køligere distrikter, er ikke meget farverige, sammenlignet med de hvidvine der kommer fra varmere distrikter.

Når du er færdig med at kontrollere dens udseende, er det nu tid til at hvirvle vinen rundt i dit glas for at kontrollere dens gardiner.

Gardinerne fra vinen er den olieagtige film der forbliver på glasset, når du hvirvler vinen rundt i dit glas. Men mange tror, at jo længere gardinerne forbliver på siderne af glasset, desto bedre er kvaliteten af vinen.

Dette er imidlertid helt forkert. Gardinerne fortæller kun om alkoholindholdet i vinen.

Flere gardiner betyder kun, at vinen har mere alkoholindhold, så egentlig kan du ikke rigtig bruge det til noget, bare beundre striberne fra vinen, og tænke: ja, der er alkohol i!

Du kan støde på flere betegnelser der dækker dette fænomen, som:

• Kirkevinduer (monastery windows)
• Benene (Legs)
• Tårer (tears)
• Gibbs-Marangoni effekten

Trin 2- Kontrollerer vinens bouquet

Efter udseendet og alkoholindholdet, er det nu tid til at kontrollere vinens bouquet eller duft.

Hvirvl vinen i dit glas igen, for at duften kan sprede sig i luften.

Når vinen slår sig ned i glasset, tag en komplet duft. Her skal du fokusere på duften der kommer fra dit vinglas.

Hvis vinen er ung, vil den generelt have en frugtagtig duft, for eksempel kan de have noter efter citrus eller hindbær.

Hvis vinen er ældre, vil den have en dybere jordagtig duft, som græs eller egetræ. Duft et par gange mere, hvis det kræves for en bedre vurdering.

Trin 3 – Vinens smag

Når du endelig skal til at smage på vinen, skal du huske på, at ikke særlig meget smag af vinen sker gennem tungen.

Kør vinen rundt i munden med tungen, og synk derefter, mens du fokuserer på den fornemmelse og smag, der kommer fra det bagerste af halsen.

Mens du fornemmer smagen, tag et lille sip mere, for at lade alle smagsoplevelserne få chancen for at komme ind i munden.

Når vinen er i munden, tænk på dens fylde og vægt. Den kan være tynd og let, eller tung og fyldig.

Fokuserer på smagen, og tænk på om det vil passe til din mad. Hvis du spiser et hovedmåltid, der består af en perfekt bøf, er en vin der har en frugtagtig og let smag, måske ikke det bedste valg.

Tænk også på, hvordan smagen af vinen ændrer sig, når det bliver varmere i munden.

Husk at vinens smag tager lidt tid at afsløre sig selv, efter at vinen kommer ud af flasken, og det samme vil ske, når du drikker den.

Trin 4 – Vinens finish

Vinens finish er den fornemmelse du får, når du synker vinen, som kan være meget forskellig fra den smag du oplever, når vinen først kom ind i munden.

Gode vine smager ikke meget af alkohol, og deres smag vil vare i omkring et minut eller endnu mere.

Generelt anses det, at jo længere vinens finish er, desto bedre er vinens kvalitet.

Der er flere elementer du kan lægge til vinens finish, det kan være helhedsindtrykket, eller hvor holdbar vinen er, altså om den skal drikkes nu, eller kan tåle at ligge længere.

Derfor kan det også være du nogle gange bliver mødt med kun tre punkter i vinsmagning, da nogle kun ser på udseende, duft og smag. Men for at holde mig til en skala, der er internationalt anerkendt, og ikke til at tage fejl af, da alle kender den, har jeg valgt at bruge fire punkter i mine vinsmagninger.

Og den bedømmelse jeg anvender, er selvfølgelig inspireret af Robert Parker!

Vinsmagningens guru Robert Parker

Uden jeg skal komme for meget ind på detaljerne, så er Robert Parker anerkendt som en af dem der har smagt på flest forskellige vine gennem de seneste 30 år.

Du kan læse mere på RobertParker.com

Her deles vinsmagningen op i 4 trin, der hver får et antal point, og som til slut giver et enkelt tal for hvor god vinen er.

Det er selvfølgelig en angivelse der kan være svær at være med på for alle, fordi vores smagsløg er vidt forskellige. Men det har vist sig, at de fleste, mig selv inklusiv, kan anerkende de point som Robert har givet vinene, som et mål for god kvalitet.

Derfor bruger jeg selvfølgelig samme udgangspunkt, og håber jeg kan ramme lige så godt.

Det vigtigt at være opmærksom på, at point gives i forhold til det vinen udgiver sig for at være. Altså kan to vidt forskelligt vine godt få samme antal point, fordi det afhænger hvilken type vin det er.

Hvis du ser på en Chianti fra Italien, skal du vurdere den ud fra hvordan en Chianti bør være, eller hvordan flertallet af Chianti’er er. Så lad os komme igang med at prøvesmage alle vine i verden 🙂

Pointsystemet

Først gives der 50 point, fordi det er en vin. Altså er 51 point en ret skidt karakter…

Der kan tildeles 5 point for udseendet – husk det med sammenligningen af de samme typer vine.

For duften kan der tildeles op til 10 point.

Smagen er selvfølgelig den store point sluger, her kan du give op til 25 point.

Og til sidst er der afslutningen, hvor du kan give 10 point.

Totalt set er der altså 100 point at gøre godt med. Det er de færreste vine der opnår 95 point, og mange når ikke engang de 85.

Afslutning

Nu ved du en hel masse om vinsmagning, og som jeg har sagt, er der mange ting der har indflydelse på, hvor godt vi synes om en vin.

Men husk, at når du vurderer vinen, skal du gøre det i forhold til andre vine af samme type, og være retfærdig i din bedømmelse, hvis du skal formidle den til andre.

Hvis det “kun” er til eget brug, skal du kun vurdere ud fra det du selv synes om denne vin, netop nu..

Vinskribent: Michael Bredahl

Michael er online entusiast, med udsøgt viden indenfor Online Marketing. En rejsende der jagter de gode vine, sammen med de bedste oplevelser.

Senest på Sicilien, hvor Etna har en ret ekstrem indflydelse på smagen, der bliver meget kraftig, med en bitter eftersmag for de yngste vine, mens det for ældre vine betyder de bliver i en særlig klasse for sig selv.

Følg mig på:     

Er du vinskribent?

Vi har mange artikler med for lidt indhold, og vinverdenen er ufatteligt omfattende, så derfor er der selvfølgelig emner vi ikke dækker endnu. Lande og regioner der er ubeskrevet, vine der ikke er smagt. Hvis du har lyst til at skrive og få det udgivet her hos os, får du selvfølgelig også den anerkendelse du bør have for indsatsen. Læs mere om at blive vinskribent, og kontakt os for mere information.