Bordeaux stilart

Den traditionelle Bordeaux stilart indebærer, at Merlot høstes lidt tidligere for at opretholde dens syreindhold, samtidig med at der fremstilles en mellemfyldig vin med moderat alkoholindhold.

Vinene der fremstilles ved hjælp af denne stilart, har tendens til at have en frisk smag af røde frugter af hindbær og jordbær, med grønne og vegetabilske noter.

International stilart

Ved brug af den internationale stilart, som foretrækkes af mange nye verdensregioner i verden, høstes der lidt senere, hvilket har tendens til at producere en fysiologisk modenhed, der fører til fremstilling af en lilla farvet blækagtig vin, der er fyldig med et højt alkoholindhold.

Den har tendens til at have en frodig, fløjlsagtig og intens garvesyre af blomme og brombærfrugt.

De frugtbare noter i forbindelse med Merlot vine omfatter solbær, brombær, blåbær, sorte og røde kirsebær, boysenbær, blomme, morbær og Olalliebær.

Bortset fra dette, har den også tendens til at have grøntsags- og jordnoter som sorte og grønne oliven, paprika, cola nød, fennikel, læder, humus, svampe, tobak og rabarber.

Urte- og blomsternoter i forbindelse med Merlot vine omfatter laurbær, grøn og sort te, eukalyptus, mynte, fyr, oregano, rosmarin, timian, salvie og sarsaparilla.

Når Merlot vin lagres i længere tid i egetræstønder, har den også tendens til at vise noter af chokolade, karamel, kokosnød, dild løg, kaffebønne, mokka, røg, melasse, vanilje og valnød

Merlot sorten er også kendt for at være relateret til den sydvestlige franske druesort Abrouriou, selv om deres nøjagtige forhold ikke er kendt endnu.

Vinbønder over hele verden har brugt Merlot sorten krydset med andre druesorter, for at skabe en ny drue såsom Carmine (med Carignan og Cabernet Sauvignon), Evmolpia (med Mavrud), Ederena (med Abouriou), Fertilia (med Raboso Veronese) , Nigra (med Barbera), Rebo (med Teroldego), Prodest (med Barbera) og Mamaia (med Muscat Ottonel og Babeasca negra)

Mere bløde og frugtagtige Merlots, som har en højere syreværdi, og normalt dyrkes i de køligere klimaer i verden, passer til de samme madtyper som Pinot Noir og supplerer virkelig anretninger som svampebaserede retter, laks, grønne retter som radicchio og stege.

Lettere fyldige Merlots passer godt til skalfisk, rejer eller kammuslinger, især hvis det er omsvøbt i proteinrige fødevarer som bacon eller prosciutto.

Merlot passer dog ikke godt med blå og stærke oste, der har tendens til at overmande frugtaromaer der er til stede i vinen.

Capsaicin krydret mad kan også øge opfattelsen af alkohol, som kan gøre at Merlot vine smager mere garvesyreagtig og bitter.

Vinskribent: Michael Bredahl

Michael er online entusiast, med udsøgt viden indenfor Online Marketing. En rejsende der jagter de gode vine, sammen med de bedste oplevelser.

Senest på Sicilien, hvor Etna har en ret ekstrem indflydelse på smagen, der bliver meget kraftig, med en bitter eftersmag for de yngste vine, mens det for ældre vine betyder de bliver i en særlig klasse for sig selv.

Følg mig på:     

Er du vinskribent?

Vi har mange artikler med for lidt indhold, og vinverdenen er ufatteligt omfattende, så derfor er der selvfølgelig emner vi ikke dækker endnu. Lande og regioner der er ubeskrevet, vine der ikke er smagt. Hvis du har lyst til at skrive og få det udgivet her hos os, får du selvfølgelig også den anerkendelse du bør have for indsatsen. Læs mere om at blive vinskribent, og kontakt os for mere information.